Udgivet i

Tips til at undgå madspild

Madspild er dyrt og dumt.

Tænk lige over hvor meget mad der går til spilde hver dag i hjemmene, på restauranter og især til højtiderne. Til julefrokoster, til familiekomsammen, juleaften, juledagene derefter…

Vidste du at 10% af årets samlede madspild sker i juledagene? Det er da værd at få gjort noget ved.

Tips til at undgå madspild til højtiderne

Først og fremmest er der mængden af mad vi laver, når vi får gæster. Ved en julefrokost eller påskefrokost tænker vi at alle skal kunne smage det hele, så vi laver 6-8 retter til hver gæst. Der serveres også dessert og noget sødt til bagefter. Du kender nok følelsen af at stå med ALT for meget mad, og alle er ved at sprænges af mæthed. En god tommelfingerregel er at lave 500 gram mad pr gæst, lidt mere hvis det er den storspisende type gæster du får.

Pak ned og giv med

Når du står med et fyldt køleskab og fryser og stadig har mad tilbage, så giv gæsterne noget med hjem. Du kan pakke det ned i de plastikfri poser fra Maistic. Dine egne madvarer kan du pakke i plastikfri opbevaringsløsninger som disse her. Hos os bruger vi desuden tomme marmeladeglas, rødbedeglas osv. Det fungerer super fint for et par dage i køleskabet.

Lav julefrokost med rester fra juleaften

Der er ofte lidt and, kalkun eller flæskesteg til overs fra juleaften. Prøv at finde nogle gode opskrifter, hvor du kan bruge dine rester, så du undgår madspild. Vi har prøvet andesalat som grønt og let tilbehør til 2. juledag. Du kan helt sikkert sagtens finde dine egne favoritter eller eksperimentere dig frem.

Vi håber at du fik lidt inspiration til at undgå madspild i juledagene:-)

andesalat-jul