Weensu.dk - En ansvarlig og bæredygtig markedsplads

Persondatapolitik

1. Generelt
Denne politik om behandling af personoplysninger (“Persondatapolitik”) beskriver, hvordan Weensu ApS (”Weensu.dk”, “os”, “vores”, “vi”) indsamler og behandler oplysninger om dig.
Persondatapolitikken gælder for alle personoplysninger, du afgiver til os, eller som vi indsamler via vores hjemmeside, weensu.dk (“hjemmesiden”, ”siden”).
Weensu ApS er dataansvarlig for dine personoplysninger. Du kan henvende dig til Weensu ApS via vores kontaktoplysninger anført under pkt. 8.

2. Hvilke personoplysninger indsamler vi, til hvilke formål og retsgrundlaget for behandlingen
Når du besøger weensu.dk , indsamles der automatisk oplysninger om dig og din brug af hjemmesiden, eksempelvis om hvilken browser du bruger, hvilke søgeord du bruger på hjemmesiden, din IP-adresse, herunder også din netværkslokation og informationer om din computer.

Formålet med denne indsamling af oplysninger, er at optimere din brugeroplevelse og hjemmesidens funktion. Herunder at foretage målrettet markedsføring, som retargeting via Facebook og Google. Denne behandling af dine oplysninger er nødvendig for, at vi kan forbedre hjemmesiden og vise dig relevante tilbud.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine oplysninger er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra f.

Når du køber et produkt på siden eller på anden måde kommunikerer med os på hjemmesiden, indsamler vi de oplysninger, du selv afgiver. Det kan for eksempel være dit navn, din adresse, din e-mailadresse, dit telefonnummer, betalingsmåde, oplysninger om hvilke produkter du har købt og eventuelt har returneret, din valgte leveringsform, og oplysning om den IP-adresse, hvorfra din bestilling er foretaget.

Formålet med at indsamle disse oplysninger, er at vores forhandlere kan levere de produkter, du har bestilt og i øvrigt opfylde deres aftale med dig, herunder for at kunne administrere dine rettigheder til at returnere og reklamere. Oplysninger om dine køb kan vi også behandle for at overholde lovkrav, herunder til bogføring og regnskab. Ved køb indsamles IP-adressen med det formål at kunne forhindre svindel.
Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b, c og f.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev på 2 måder på vores side. En aktiv og en passiv.

Den aktive måde indtaster du din e-mail adresse og bliver tilmeldt med det samme. Her ledes du direkte videre til en side, hvor du kan administrere dine præferencer, herunder også tilføje navn og fødselsdato. Det er dig ikke et krav for at modtage nyhedsbrev.

Den passive, hvor du ifm. betaling af dine varer har sat et kryds i ”Tilmeld nyhedsbrev” resulterer i, at du vil få tilsendt en mail, hvor du skal bekræfte, at du gerne vil tilmeldes og hvor du har mulighed for at oplyse navn og fødselsdato, såfremt du ønsker at afgive disse oplysninger. Dette er ikke et krav for at modtage nyhedsbrevet.

Formålet med dette, er at kunne sende nyhedsbreve og foretage målrettet markedsføring.
Retsgrundlaget for behandlingen er EU Persondataforordningens art 6, stk. 1, litra b og f.

3.Modtagere af personoplysninger
3.1. Oplysninger om dit navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer og specifikke leveringsønsker videregives til den/de forhandlere du har købt varer af og til Pakkelabels, DAO, PostNord, GLS eller den transportør, der står for leveringen af dine varer til dig. Ved køb af ikke lagerførte varer kan de nævnte oplysninger videregives til producenten eller sælgeren af den pågældende vare, som i så fald vil forestå leverancen.

3.2. Oplysninger kan overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift og forbedringer af hjemmesiden, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting, samt til din bedømmelse af vores virksomhed og produkter. Blandt andet videregives oplysninger om dit navn og din e-mail til TrustPilot således, at der på vores vegne kan sendes en invitation til at vurdere os på TrustPilots hjemmeside. Vælger du at foretage en anmeldelse bliver TrustPilot dataansvarlig for de afgivne oplysninger. Disse virksomheder er databehandlere og under vores instruks og behandler data, som vi er dataansvarlig for.

3.3. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af aftalen med os, og er underlagt fortrolighed om disse. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med alle databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.
To af disse databehandlere, Google Analytics v/Google LLC. og Facebook Inc. er etableret i USA. De fornødne garantier for overførsel af oplysninger til USA er sikret gennem databehandlerens certificering under EU-U.S. Privacy Shield, jfr. EU Persondataforordningens art. 45.
3.3.1. Kopi af Google LLC’s certificering kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt000000001L5AAI
3.3.2. Kopi af Facebook Inc.’s certificering kan findes her: https://www.privacyshield.gov/participant?id=a2zt0000000GnywAAC&status=Active.

4. Dine rettigheder
Med henblik på at skabe åbenhed omkring behandlingen af dine oplysninger skal vi, som dataansvarlig, oplyse dig om dine rettigheder.

Indsigtsretten:
Du er til enhver tid berettiget til at anmode os om oplysning om blandt andet, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, hvilket formål registreringen tjener, hvilke kategorier af personoplysninger og modtagere af oplysninger der evt. måtte være, samt oplysning om hvorfra oplysningerne stammer.
Du har ret til at få udleveret en kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig. Hvis du ønsker en kopi af dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til [email protected] Du kan blive bedt om at dokumentere, at du er den du giver dig ud for at være.

Retten til berigtigelse:
Du har ret til at få urigtige personoplysninger om dig selv berigtiget af os. Såfremt du bliver opmærksom på, at der er fejl i de oplysninger, som vi har registreret om dig, opfordres du til at rette skriftlig henvendelse til os, så oplysningerne kan blive korrigeret.
Oplysninger, som vi har indsamlet i forbindelse med din oprettelse som kunde, har du selv mulighed for at korrigere via log-in til din brugerprofil. Du finder din brugerprofil HER.

Retten til sletning:
I visse tilfælde har du ret til at få alle eller visse af dine personoplysninger slettet af os, for eksempel hvis du tilbagekalder dit samtykke, og vi ikke har et andet retsgrundlag for at fortsætte behandlingen. Har du en konto hos os, kan du på din egen side slette din konto og de oplysninger, der berører navn, adresese og eventuelle gemte betalingsmetoder. Det gøres HER. I det omfang en fortsat behandling af dine oplysninger er nødvendig,for eksempel for at vi kan overholde vores retlige forpligtelser, eller for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, er vi ikke forpligtede til at slette dine personoplysninger.

Retten til at begrænse behandlingen til opbevaring:
Du har i visse tilfælde ret til at få begrænset behandlingen af dine personoplysninger til kun at bestå af opbevaring, for eksempel hvis du mener, at de oplysninger, vi behandler om dig, ikke er korrekte.

Retten til dataportabilitet:
Du har i visse tilfælde ret til at få personoplysninger, som du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbar format og har ret til at overføre disse oplysninger til en anden dataansvarlig.

Retten til indsigelse:
Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, med henblik på direkte markedsføring, herunder den profilering der foretages for at kunne målrette vores direkte markedsføring.

Du har endvidere til enhver tid ret til af grunde, der vedrører din personlige situation, at gøre indsigelse mod den behandling af dine personoplysninger, som vi foretager på grundlag af vores legitime interesser jfr. pkt. 2.1 og 2.3.

Retten til at tilbagekalde samtykke:
Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde et samtykke, du har givet os til en given behandling af personoplysninger. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på [email protected]

Retten til at klage:
Du har til enhver tid ret til at indgive en klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K over vores behandling af dine personoplysninger. Klage kan blandt andet indgives på mail [email protected] eller telefon +45 33 19 32 00.

5. Sletning af persondata
Oplysninger indsamlet om din brug af Hjemmesiden jfr. pkt. 2, slettes senest, når du ikke har gjort brug af Hjemmesiden i fem år.

Oplysninger indsamlet i forbindelse med din tilmelding til vores nyhedsbrev slettes, når dit samtykke til nyhedsbrev trækkes tilbage, medmindre vi har et andet grundlag for behandling af oplysningerne.

Oplysninger indsamlet i forbindelse med køb du har gennemført på Hjemmesiden jfr. pkt. 2.2 vil som udgangspunkt blive slettet fem år efter udløbet af det kalenderår, hvori du har foretaget dit køb. Oplysninger kan dog gemmes i længere tid, hvis vi har et legitimt behov for længere opbevaring, for eksempel, hvis det er nødvendigt for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller hvis opbevaring er nødvendig for, at vi kan opfylde lovkrav. Regnskabsmateriale opbevares i fem år til udgangen af et regnskabsår for at opfylde bogføringslovens krav.

6. Sikkerhed
Vi har gennemført passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, ændres eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges.

Kun medarbejdere, der har et reelt behov for at få adgang til dine personoplysninger for at udføre deres arbejde, har adgang til disse.

7. Brug af Cookies
En cookie er en lille datafil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker for eksempel, hvad du har lagt i indkøbskurven, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have hjemmesiden på.
Du kan læse mere om vores brug af cookies HER.

8. Kontaktoplysninger
Weensu ApS er dataansvarlig for de persondata, som indsamles via hjemmesiden.

Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger til denne Persondatapolitik eller ønsker du at gøre brug af en eller flere af dine rettigheder beskrevet i pkt.4, kan du kontakte:
Weensu ApS
E-mail: [email protected]

9. Ændringer i persondatapolitikken
Såfremt vi foretager ændringer i Persondatapolitikken, vil du blive orienteret om dette ved dit næste besøg på Hjemmesiden.

Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, vil du blive orienteret om ændringerne i politikken ved udsendelse af information til din registrerede e-mailadresse.

10. Aktualitet
Persondatapolitikken er senest opdateret maj 2018

Vind en økologisk pakkekalender

til en værdi af 1.995 kr.

 

Er du den heldige, kan du se frem til en december fyldt med dejlige overraskelser som økologiske lækkerier, hudpleje og fine ting til dit hjem hver dag op til jul.

Alt du skal gøre er at deltage her.

Du tilmelder dig samtidig vores nyhedsbrev.

Tak for din tilmelding til vores nyhedsbrev. Vi er glade for, at du har lyst til at læse med :-)

Weensu.dk