Weensu.dk - En ansvarlig og bæredygtig markedsplads

Om Weensu.dk - En bæredygtig og ansvarlig markedsplads

Hvad betyder Weensu

Weensu.dk er en bæredygtig og ansvarlig markedsplads, hvor forhandlere der ønsker at sælge bæredygtige varer og kunder der ønsker at købe dem, kan mødes. Weensu står for “We Enable Sustainability” eller lidt løst oversat til dansk, så gør vi det muligt at købe og sælge bæredygtigt.

Hvad gør Weensu

Mange forhandlere af bæredygtige varer bruger idag mange ressourcer på at få oprettet og drevet en webshop. Nogle vælger det fra og bruger en forsimplet udgave af en webshop via Facebook og andre opgiver det helt. Simpelthen fordi det er for besværligt og tidskrævende.
Tanken bag Weensu.dk har været at skabe en platform der fungerer som en nemt tilgængelig salgsplatform for forhandlere i alle størrelser. Samtidig skal den give kunder med et ønske om at handle bæredygtigt, et sted de kan handle alle deres varer.

Sådan gør vi det

Weensu.dk giver mulighed for nemt at handle bæredygtigt, fordi vi screener alle forhandlerne og har dermed gjort fodarbejdet for kunderne.
Producenter og forhandlere af bæredygtige varer, har gennem Weensu.dk en unik mulighed for at udbrede kendskabet til deres produkter sammen med andre med samme værdier. Ligeledes er det en blåstempling af deres produkter, at få dem solgt hos os.

Tankerne bag konceptet

Vi der har udviklet konceptet, har fra starten haft et ønske, om at fremme den bæredygtige udvikling både gennem valg af forretningsmodel og de varer der udbydes på Weensu.dk.
Vi startede som en fysisk butik i Ry i 2016. Visionen var at skabe et butiksfællesskab ud fra deleøkonomiske principper, som kunne formidle og facilitere bæredygtighed.
Virksomheden hed den gang VÆRDIG, men i takt med den digitale udvikling besluttede vi at ændre navn til Weensu.

Bæredygtighed

Vores vigtigste værdi er bæredygtighed, men hvad mener vi med det?
Vi søger at bidrage til at vi som samfund når tre af de 17 verdensmål som FN blev enige om i 2015. Nemlig målene nr. 8, 11 og 12.

Hvad betyder det for dig?

Det kan være svært at forholde sig til noget så overordnet som FNs verdensmål. Ikke desto mindre er det dem vi sigter efter at indrette vores virksomhed efter.

Verdensmål nr. 8. Anstændige jobs og økonomisk vækst

Mål nr. 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst.

Økonomisk vækst betyder som regel mere miljøbelastning grundet øget produktion. Og nogle gange skabes der jobs til en løn man ikke kan leve for, selvom man arbejder mange timer.

Du kan være med til at bryde dette mønster ved at handle miljørigtige varer, eller varer der er produceret under ordentlige forhold. Det kan fx være certificerede produktionsformer og varer (eksempelvis GOTS, SA8000 eller andre sociale certificeringer).

Det kan også være varer produceret af folk, der laver kunsthåndværk eller har egen mikroproduktion, som de selv bestemmer over.
Lokalproducerede varer skal ikke transporteres kloden rundt for at havne hjemme hos kunden. Plastikfri varer er med til at afhjælpe problemerne med mikroplast i verdenshavene og varer der er produceret af dig selv, giver dig en indtægt og du skaber dit eget job.

Verdensmål nr. 11. Bæredygtige byer og lokalsamfundMål nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund.

Ethvert lokalsamfund eller by besidder nogle ressourcer. Vi vil gerne bringe disse ressourcer i spil lokalt. Både ud fra et menneskeligt perspektiv, hvor du bliver anerkendt for det som du mestrer; det synes vi er værdigt. Men også af hensyn til miljøet, er vi vilde med tanken om at udnytte lokale materialer, købe brugskunst af den lokale kunsthåndværker eller producent.

For at facilitere dette verdensmål også på onlinesalget, har vi lavet en funktion, som gør det muligt at søge efter varer i dit nærområde. Hvis du bor midt i Sibirien, vil dit nærområde på Weensu.dk nok være en del længere væk end hvis du bør i København.

 

Verdensmål nr. 12. Ansvarligt forbrug og produktionMål nr. 12 Ansvarligt forbrug og produktion.

Massevis af produkter ender som affald – eller som en ressource? Cirkulær Økonomi handler om at bringe materialer ind i nogle loops, så de kan bruges igen og igen.

Nogle virksomheder og iværksættere er optagede af at upcycle materialer og det kommer der nogle gange virkelig lækre og unikke produkter ud af.

Generelt er det allerbedst at købe kvalitet, som holder i lang tid. Når du ikke skal bruge en ting længere, er det bedst hvis den kan genbruges i samme form – fx kan du forsøge at sælge den videre til en anden der bliver glad for den. Er noget gået i stykker, er det normalt bedre at reparere end at smide det væk. I den fysiske Weensu butik har vi tilknyttet en syerske, som kan hjælpe med tekstil reparation. Emballageproblematikken omkring forsendelse af varer, opfordrer vi til at man løser, ved at sende varer i genbrugsemballage, som man fx selv har modtaget en anden vare i.

Folkene bag Weensu.dk

Bliv klogere på hvem vi er.
Mia Walde Partner og medstifter af Weensu.dk

Mia er oprindeligt uddannet cand.merc(psyk) og har arbejdet det meste af sit arbejdsliv med CSR (Corporate Social Responsibility) og bæredygtighed i virksomheder. Dels i tekstilbranchen og dels som selvstændig CSR konsulent i de senere år.
Mia brænder for at udbrede viden om bæredygtighed og hele tiden udfordre sig selv som virksomhed og forbruger ift. at respektere mennesker og miljø.
Gennem årene har hun deltaget på utallige konferencer og arbejdsgrupper på området i både ind- og udland.
Mia startede i sin tid konceptidéen bag Weensu op; den fysiske butik Værdig i Ry. Men hun manglede de helt rigtige partnere til at realisere hele projektet med. Hun kendte Helle fra Puregreen gennem erhvervsnetværk, og da Michael dukkede op begyndte Weensu.dk at spire.

Mia Walde

Partner og medstifter af Weensu ApS
Michael Gimm Holdensen Partner og medstifter af Weensu.dk

Michael er partner og medstifter af Weensu ApS. Han har bygget platformen bag Weensu.dk og er administrator or forretningsudvikler på siden.
Michaels CV er meget utraditionelt. Hans erhvervserfaring tæller bl.a. 3 års militærtjeneste og udstationering i Kosovo. En længere periode i Dansk Supermarked som leder. 8 år i Nordea, hvor han samtidig tog en HD og nu ansat hos Bankdata hvor han arbejder med forretningsudvikling.
Netop IT har altid været hans store passion og gennem årene har han arbejdet med hjemmesider på forskellige platforme.
Michael fandt Mia tilfældigt gennem sit netværk og ved et møde i butikken Værdig i Ry, faldt tingene på plads. Grundstenene til Weensu.dk var lagt.

Michael Gimm Holdensen

Partner og medstifter af Weensu ApS
Helle Thestrup Kloster Partner og medstifter af Weensu.dk

Helle er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og talepædagog, men besluttede i 2012 at gøre sin store interesse for økologi og bæredygtighed til sin levevej. Hun købte webshoppen PureGreen, som startede som en shop med fokus på fødevarer, men som på nuværende tidspunkt er en af de webshops i Danmark med fokus på økologi og bæredygtighed, der har det største og bredeste sortiment. Helle er meget aktiv i erhvervsmæssige sammenhænge og har et stort netværk både lokalt og nationalt. Hun er desuden medlem af flere forskellige bestyrelser.
Helle har været en del af den fysiske butik Værdig i Ry lige fra opstarten. Dette, sammenholdt med Helles store erfaring indenfor e-handel og hendes ønske om at være med til at facilitere den gode idé, gjorde det helt oplagt for hende at gå med i Weensu.

Helle Thestrup Kloster

Partner og medstifter af Weensu ApS
Weensu.dk