Weensu.dk - En ansvarlig og bæredygtig markedsplads

Forhandler betingelser

Generelt

Weensu ApS er en platform der alene formidler salg af varer.
Weensu ApS påtager sig intet ansvar for tab, bortkomst eller skade på forhandlers effekter. Forhandler er selv ansvarlig for at tegne relevante forsikringer, inkl. men ikke begrænset til, produktansvarsforsikring, erhvervsforsikring mv.

Forhandler er selv ansvarlig for, at produkter og/eller serviceydelser lever op til myndighedernes krav og bestemmelser. Network Marketing salg og lignende salgskonstellationer er ikke tilladt gennem Weensu ApS. Kosttilskud og Naturlige Lægemidler må ligeledes ikke sælges gennem Weensu ApS.

Egen webshop

Forhandler forpligter sig til at sætte de anmeldte produkter og/eller serviceydelser til salg som fremgår af forhandleraftalen.
En eventuel medforhandler samt dennes produkter og/eller serviceydelser skal skriftligt meddeles Weensu ApS ved forhandleraftalens indgåelse.

Der må ikke sælges produkter og/eller serviceydelser eller reklameres for firmaer, som ikke er nævnt i forhandleraftalen.
Weensu ApS giver ikke eneret til forhandlere på at præsentere bestemte produkter og/eller serviceydelser.

Forhandler er ansvarlig for oprettelse, vedligeholdelse og opdatering af egen shop på Weensu.dk. Herunder obligatorisk oprettelse af konto hos Stripe betalingsgateway. Det er valgfrit om forhandler ønsker at benytte Pakkelabels.dk som tilbydes på Weensu.dk eller egen fragtløsning.

Vær opmærksom på at forhandler selv varetager al kundeservice og bliver vurderet af kunderne direkte på platformen.

Ordrer skal afsendes indenfor 72 timer, (weekend og helligdage medregnes ikke) men vi anbefaler kraftigt afsendelse hurtigst muligt.
Ordrer der ikke er afsendt indenfor 72 timer vil blive annulleret uden yderligere varsel. Har du ikke mulighed for at sende varer afsted pga. ferie, så brug feriekalenderen i dit dashboard.

Forhandler er forpligtet til at overholde lovkrav og alle andre myndighedskrav samt Weensu ApS’ mundtlige eller skriftlige forskrifter. Fødevarer kræver særlig myndighedsgodkendelse. Efterleves dette ikke, er Weensu ApS berettiget til at fjerne de pågældende varer og/eller lukke shoppen med det samme.

Returvarer og returpolitik

Som forhandler dækker du som beskrevet selv alle dine omkostninger. Det gælder også til returvarer i henhold til gældende lovgivning, herunder 14 dages fortrydelsesret. Du kan læse kort om vilkår for fortrydelse HER.

Hos Weensu.dk forløber et betalingsforløb sådan, at en kunde køber en vare, hvorefter Stripe sørger for at kontrollere kort og hæve penge på kundens konto. Det betyder derfor også, at du har betalt for en ydelse hos Stripe og en refundering til kunden herefter vil påføre dig et lille tab, svarende til 1,80 kr. + 1,4% – 2,9% af varekøbet. På en handel til 100 kr. betalt med Visakort betyder det et tab for dig som forhandler på 3,20 kr.

Betaling og opsigelse

Fra 2019 tilbyder Weensu ApS en gratis indkøringsperiode på 14 dage på medlemsskabet (den faste månedlige betaling), svarende til 14 dages fortrydelsesret. Første betaling foretages derfor 14 dage efter medlemskabet er bekræftet af Weensu ApS.

Den gældende pris og kommissionssats fremgår af forhandleraftalen.

Opsigelse af medlemskab kan foretages når som helst via kontakt til os på [email protected]. Det beløb du senest har betalt for dit medlemsskab tilbageføres ikke og du skal sørge for at opsige medlemsskabet mindst 7 dage før næste betaling, så vi kan nå at få det slettet i vores systemer.

Forpligtelser

Weensu ApS leverer:

  • Løbende overvågning og udvikling vedr. platformen
  • Stripe betalingsgateway partnerskab
  • Gratis integration til Pakkelabels.dk og dermed brug af deres fragtaftaler m.m.
  • Administration i forbindelse med dine ordrer
  • Overførsel af salgsprovenu automatisk via Stripe. Efter varen er markeret som afsendt, holder Weensu.dk pengene tilbage i 14 dage før vi sender dem til din Stripe konto. (Det er en sikkerhedsforanstaltning imod forsøg på kortsnyd).
  • Forum for forhandlere

Forhandler forpligter sig til:

  • Oprettelse af konto hos Stripe betalingsgateway
  • Afsendelse af varer hurtigst muligt og senest indenfor 72 timer
  • Løbende ajourføring af egen shop
  • Overholdelse af nærværende Forhandlerbetingelser og Generelle Regler
Weensu.dk