Weensu.dk - En ansvarlig og bæredygtig markedsplads

Bæredygtighed – et begreb med tyngde

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed handler overordnet set om emnerne miljø, sociale forhold og økonomi.

Tilbage i 1960’erne og 70’erne startede miljødebatten. FN’s første miljøkonference blev afholdt i Stockholm i 1972. Og i 1987 kom Brundtlandrapporten med sin definition af ”bæredygtig udvikling”:

“En udvikling, hvor opfyldelsen af de nulevende generationers behov ikke sker på bekostning af fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov”

 

bæredygtig udvikling

 

Temaer i den bæredygtige debat

Cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi adskiller sig fra lineær økonomi ved at produkter og materialer bruges i længere tid. Som navnet antyder, indgår produkter og materialer i et cirkulært forløb, fremfor at blive til affald. På den måde genereres der mindre affald.

 

cirkulær økonomi

 

Det er dog en vanskelig opgave at blive helt cirkulær for en enkelt virksomhed alene. Der indgår som regel et stort netværk af leverandører i en produktion. Desuden er der problematikken omkring hvad du og jeg gør med produkter, som vi ikke længere ønsker at bruge.

Plastikaffald i verdenshavene er et resultat af, at vi på verdensplan ikke har gode nok affaldssystemer. Samtidig skal  vi lære genanvende plastik i et lukket, cirkulært system.

Vigtige elementer i at nærme sig en cirkulær økonomi er bedre miljøvenligt design. Design der gør det nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter. Forbedret holdbarhed, bedre affaldshåndtering, og nye forretningsmodeller baseret på leasing, deling, reparation og genbrug. Her bliver endnu et begreb relevant: ”Design for disassembly”. Det betyder, at noget er designet til at kunne adskilles. Dette er for eksempel meget relevant indenfor elektronik. Utallige husholdningsmaskiner og -apparater kunne sagtens bruges længere tid, hvis man blot kunne komme ind og udskifte defekte dele.

LÆS MERE om cirkulær økonomi på Ellen MacArthur Foundation

Grøn omstilling

Den grønne omstilling handler om nye grønne teknologier, bedre ressourceudnyttelse, nye forretningsmodeller, mere miljøvenlige produkter med mere. For eksempel kan det være at omlægge til vedvarende energikilder som sol, vand eller vind. I stedet for fossil energi som kul, gas og olie.

Vindmæller bæredygtig energi

 

Bæredygtighed – madspild og fødevarevalg

Det er selvforklarende, hvorfor spild generelt er ærgerligt. Madspild er især ærgerligt fordi det er så massivt.

En opgørelse fra Miljøministeriet viste i 2015, at vi i Danmark smider 700.000 tons mad ud – om året! Det er husholdningerne, der står for ca. 36% af dette spild, hvilket koster os 13,5 mia. kr. Læs meget mere om dette emne på siden Stop Spild Af Mad

Der er også et enormt fokus på vores valg af fødevarer i forhold til bæredygtighed. Særligt kødfri dage og vegetar eller vegansk kost er kommet på agendaen.

Der er hektisk debat om opgørelses- og beregningsmetoder på CO2-udledning fra fødevareproduktion. Men overordnet set er der nogle fællestræk. Kød fra kvæg og lam vejer meget tungt i alle opgørelserne. Mejerivarer, kylling og fisk ligger i midten. Og plantebaseret mad har et meget lavt klimaaftryk. Du kan læse den seneste rapport fra Concito – Danmarks Grønne Tænketank her.

 

bæredygtig fødevareproduktion

 

Klimaforandringer

En global opvarmning er i gang; den såkaldte drivhuseffekt. Vejret bliver mere ekstremt. Der opstår tørke, skovbrande, fejlslagen høst, voldsomme storme og store oversvømmelser. Isen smelter ved Nord- og Sydpolerne, havene er begyndt at stige. Lavtliggende områder bliver ubeboelige. Mange planter og dyr er ude af stand til at tilpasse sig til de nye forhold og risikerer at uddø.

Millioner af mennesker drives på flugt på grund af klimaforandringer. Det internationale overvågningscenter, IDMC, viser at 18 mio. mennesker blev fordrevet på grund af ekstremt vejr alene i 2017. Flygtninge på grund af krig og konflikter udgør til sammenligning 11,8 mio.

De direkte klimaforandringer medfører altså en lang række alvorlige, indirekte klimaforandringer.

Når man taler om at bremse klimaforandringerne, ligger der en implicit forforståelse, om at vi kan påvirke dem. Det er særligt udledning af drivhusgasser som CO2 og metan, der skaber temperaturstigningerne. Vi kan altså minimere den globale opvarmning gennem mindre forbrænding af kul, gas og olie, mindre kvægdrift, undlade at fælde (regn)skovene, som optager CO2.

 

Regnskoven skal bevares for at sikre en bæredygtig udvikling

 

CSR – Sociale og etiske forhold

CSR er en forkortelse af Corporate Social Responsibility. Pa dansk kan vi kalde det Virksomhedernes Sociale Ansvar.

Baggrunden for at CSR blev et tema for ca. 20 år siden, må findes i det forhold, at langt de fleste af vores forbrugsgoder produceres langt væk fra Danmark. Ofte i lande med et langt lavere lønniveau og lempeligere arbejdsmiljø-regler end i Danmark. Især det første er en direkte årsag til, at særligt tekstil– og møbelproduktion er flyttet ud af landet.

Udflytningen førte for de uheldige, eller ugrundige, virksomheder, til negative sager. Uetiske – og skadelige – sager om børnearbejde og elendige arbejdsforhold.

Arbejderne i mindre regulerede lande er mere udsatte i forhold til udnyttelse og underbetaling. Man opererer derfor i dag ud fra en række internationalt anerkendte retningslinjer. For eksempel findes der UN Global Compact, som er FN’s generelle principper for samfunds ansvar. Og i 2011 kom UN Guiding Principles som definerer, hvad regeringer og virksomheder bør gøre for at undgå og håndtere virksomheders negative indflydelse på menneskerettighederne.

Der er også opstået nye begreber, for eksempel ”leveløn”. Leveløn er en international term for, at en arbejder kan overleve på sin løn. Har man en fuldtids arbejdsuge (48 timer eller mere) bør man aflønnes således, at man kan brødføde sig selv og eventuelle børn i det pågældende land. Man laver simpelthen en beregning over, hvad det koster at opfylde et almindeligt ernærings behov i det pågældende land. Og dette skal levelønnen afspejle.

 

ansvarlig tekstilproduktion

Bæredygtig dannelse

Jeppe Graugaard er højskolelærer og underviser blandt andet i faget Kloden Kalder på Ry Højskole. Jeg har mødt ham til en snak om bæredygtighed. En spændende perspektivering til mig eget, utroligt konkrete, arbejde med bæredygtighed. Jeppe er nemlig både Masteruddannet i klimaforandringer og PhD. Det gav et befriende rum til refleksion og abstraktion. Og samtidigt virkelig vedkommende fortolkning af bæredygtighed som begreb.

Jeppe Graugaard skriver i denne artikel om bæredygtig dannelse. Set fra hans perspektiv som højskolelærer. Men det er absolut relevant mange andre steder i vores samfund. Blandt andet også i folkeskolen, når vi taler dannelse.

I artiklen får du et filosofisk bud på, hvordan miljøkrisen må ses i et større perspektiv. At den hænger tæt sammen med eller er forårsaget af, en systemkrise eller en kulturkrise. Denne krise omhandler en uhensigtsmæssig relation mellem menneske og natur. En afkobling. Mennesket er blevet forbruger af naturen.

 

Bæredygtig dannelse

Kulturelt betinget miljøkrise

Kulturkrisen udfordrer vores verdensbillede. Den fortæller os at det vi som iboende ser som normalitet, måske må revurderes. I hvert fald hvis vi anerkender, at der er noget i den kulturelle ageren, der forårsager miljøkrisen.

Det kan virke som en provokation på nogle af os. Men spørgsmålet er, om vi tør forholde os til det. Og om det kan være centralt for at vende eller blot stabilisere den negative miljøpåvirkning.

I Jeppe Graugaards artikel gives der et eksempel på, hvordan begrebet Bæredygtighed, har en implicit betydning, som er kulturelt betinget:

”For eksemepel indebærer begrebet ”bæredygtighed” som oftest en opvejning af hensynet til naturen mod tilfredsstillelsen af menneskelige behov: ordets oprindelse og anvendelse stiller samfundets udvikling på den ene side og bevarelsen af biodiversitet på den anden side i et nulsumsspil. Dette er ikke en naturlov, men kulturelt betinget.”

Dette taler direkte ind i den virkelighed jeg selv ofte befinder mig i. FN’s verdensmål og CSR strategi ude i virksomhederne.

FNs verdensmål for bæredygtig udvikling

Den vanskelige, men ønskværdige, afkobling mellem økonomisk vækst og negativ miljøpåvirkning. Kan vi producere det samme men skade kloden mindre? Kan vi opretholde vores levestandard og skade kloden mindre? Svaret afhænger af mange ting. Herunder transport afstande, materiale anvendelse, cirkulære forretningsmodeller, forbrugsmønstre og så videre. Og det er bestemt ikke nogen enkel opgave for nogen af os at løse.

Bæredygtige løsninger er per definition uperfekte

En del af løsningen er, at vi ser og anerkender kompleksiteten. Så vi ikke udskammer dem der gør noget, for ikke at gøre nok. Selvsagt skal virksomhederne ikke ”greenwashe” eller ”rainbowwashe” det vil sige bryste sig af handlinger der er grønne eller lever op til FN’s verdensmål, hvis de alligevel ikke følger op med handlinger.

Som Jeppe Graugaards artikel forklarer, er det umuligt at finde løsninger til en uforudsigelig fremtid. Derfor er det min påstand, at små skridt mod bæredygtighed kan være præcist så værdifulde som store skridt. Men de skal have reel bæredygtig retning.

 

Skridt i en mere bæredygtig retning

 

På Weensu.dk kan du finde en række forhandlere, der tager skridt i den rigtige retning:

Bæredygtige forhandlere

Vi vil rigtig gerne høre din mening

Kommenter på indlæg (kun dit navn vises)

Er du interesseret i Bæredygtighed?

Er du interesseret i Bæredygtighed?

Hvis Ja, så tilmeld dig her og følg med i udviklingen på området. Vi vil gøre vores for at sende spændende og relevante nyhedsbreve til dig.

Du er nu tilmeldt!

Weensu.dk
Left Menu Icon
Cart Menu Button Icon0
Indkøbskurv