Weensu.dk - En ansvarlig og bæredygtig markedsplads

Aktiv ferie med børn – en bæredygtig ferieform

Vinterferien er næppe overstået, før jeg er i gang med at drømme mig hen til næste ferie. Selvom jeg er vild med mit arbejde, er der altså bare intet der slår samværet med mine børn og mand. Hygge med spil, barnelatter, at opholde sig udendørs og være aktiv i naturen. Sammen. Med et minimum af skærm. Forhåbentlig.

Staycation 

Hvad gør man, når man elsker ferier, men samtidig gerne vil minimere det negative fodaftryk på vores planet? Vi kan jo bare blive hjemme på ”staycation”, selvfølgelig. Men jeg tror ikke på, at vi for alvor ændrer vores vaner, før vi finder et alternativ, der er lige så godt eller bedre. Derfor vil jeg give nogle bud på ferier, som kan gennemføres med god klimasamvittighed. Som du kan visualisere og drømme dig hen til. 

Ferie og nærhed 

aktiv-ferie-med-børn-på-cykel

Det er gået op for alle, at flyrejser ikke er nogen miljøvenlig transportform. Derfor er første opmærksomhedspunkt noget med afstand. Og jeg skal med det samme slå fast, at jeg hverken er en helgen eller har besluttet mig for personligt ikke at flyve. Men jeg øver mig. Øger min bevidsthed om min egen adfærd hele tiden.
 
Ironisk nok, er det mens jeg sidder i en bil på vej mod de østrigske alper, at jeg ringer til Line Wagener. Line driver bloggen www.alleud.dk som handler om aktiv ferie med børn.
 

Inspiration til aktiv ferie med børn

Alleud.dk er en stor inspirationskilde til ture ud i det fri – med børn. Jeg følger hende selv og har en stor sult på vandreture. Det fede ved aktiv ferie er, at det er rimelig vanskeligt at have en skærm foran sig. Dermed bliver der skabt et rum for gode snakke. Snakke som bringer os tættere på hinanden.
 
Line dyrker aktiv ferie med børn i stor stil. Cykelture, vandring og kano- og kajakture. Hendes valg af ferieform havde ikke oprindeligt nogen sammenhæng med bæredygtighed. ”Jeg har altid elsket aktiv ferie. Så da der kom børn, opstod der flere spørgsmål, som jeg ikke kunne finde svar på nogen steder. For eksempel; hvor langt kan en 4-årig cykle eller hvor meget bagage kan en 8 årige bære på en vandretur?
 
Det var ønsket om at fortsætte det aktive liv som familie og give andre forældre mod på det samme, der fik Line i gang med at skrive om emnet: aktiv ferie med børn. At hjælpe andre familier med at finde informationer og inspiration. Udover de gode naturoplevelser – og det forhold at ferieformen i høj grad er bæredygtig – er der også andre gevinster ved at være aktive sammen som familie. ”Børnene får selvtillid, fordi de kan meget mere end de tror. Og som familie lærer man at arbejde sammen som et team, fordi alles indsats er nødvendig. Og de fælles minder fra de aktive ferier har man for evigt.

Ingen sammenhæng mellem afstand til feriestedet og størrelsen på oplevelserne

Bæredygtigheden kommer dog til udtryk i Lines grundlæggende holdning til oplevelser og ferier. ”Der er ikke en sammenhæng mellem hvor langt du rejser væk, og hvor store oplevelser, du får. Jeg ved, at du som familie kan få kæmpestore oplevelser her i Danmark og Nordeuropa. Det er ikke nødvendigt at flyve om på den anden side af jorden for at få kvalitetstid og nærhed med sine børn!
 

Ferie på cykel

Et emne, som Line sætter særligt fokus på Alleud.dk i 2019 er cykelferie med børn:

 Hvis en familie aldrig har været afsted på den måde før, dukker der typisk mange spørgsmål op. For eksempel : Hvor finder vi trafiksikre ruter? Hvornår kan børn cykle selv? Hvor lange stræk kan en familie klare pr dag? Alt dette har Line stor viden om, og hun deler sine erfaringer og giver gode råd på Alleud.dk
 
Som et helt nyt tiltag arbejder Line Wagener på et online kursus, som er målrettet familier med børn. ”Cykelferie med glade børn. Alt hvad du skal vide for at planlægge og gennemføre en forrygende succesfuld cykelferie med børn”. Du kan tilmelde dig interesselisten her og få mere information om forløbet.

Fra Basel til Budapest på cykel

aktiv-ferie-med-børn
Lines yngste barn, Alma, var 4 år første gang de tog på en 2-dages cykelferie. Alma sad på en efterløber og var på denne måde med til at cykle og samtidigt kunne familien nå lidt længere omkring. To år senere rejste familien på en 2,5 måneds cykelferie (gemt barselsorlov). De tog med toget til Basel, hvorfra de cyklede til Budapest. En tur på 1.500 km!
Jeg spørger Line hvordan i alverden man griber sådan en plan an. ”Man er nødt til at dele cykelferien op i små bidder”, siger Line. ”Det handler om at gøre turen overskuelig for børnene, og om at planlægge efter børnenes evner og formåen. Det er én af nøglerne til en succesfuld tur”. Sønnen Gustav var 8 år og var motiveret af at de havde et mål de skulle hen til. For at holde humøret og motivationen oppe, fik lillesøster i begyndelsen klistermærker, for hver cyklet km. ”Vi havde forventet, at Alma kunne klare at cykle ca. 15 km om dagen. Men hun blev meget motiveret undervejs og klarede længere og længere dagsdistancer”. Det endte med at 6-årige Almas personlige rekord blev til 42 km på en dag!
Hvis du har fået lyst at tage på aktiv ferie med børn, kan du læse flere inspirerende artikler på Lines blog
Line fra Alleud.dk skriver om aktiv ferie med børn
Læs også vores indlæg Klimavenlig ferie

Køb ting til din aktive ferie her

Vi vil rigtig gerne høre din mening

Leave a reply

Er du interesseret i Bæredygtighed?

Er du interesseret i Bæredygtighed?

Hvis Ja, så tilmeld dig her og følg med i udviklingen på området. Vi vil gøre vores for at sende spændende og relevante nyhedsbreve til dig.

Du er nu tilmeldt!

Weensu.dk
Left Menu Icon
Cart Menu Button Icon0
Indkøbskurv